Debatindlæg afAndreas Forsby

Seniorforsker, Dansk Institut for Internationale Studier

Fra fodboldens stjerner til vestlige medier rammer Kinas vrede bredt, når satire, symboler eller formuleringer støder landets selvforståelse.

Kan Kina virkelig gøre det? Ja, det kan de

Kina synes indimellem at befinde sig i sine følelsers vold. I januar 2020 måtte statsminister Mette Frederiksen, sekunderet af en række udenrigspolitiske ordførere, slå ring om Jyllands-Posten efter publiceringen af en satiretegning af det kinesiske flag, hvis gule stjerner var blevet erstattet af coronasymboler. Den daværende kinesiske ambassadør, Feng Tie, havde nemlig reageret stærkt indigneret i de danske medier og gentagne gange forlangt en officiel undskyldning fra Jyllands-Posten.

Tidligere på ugen vakte den franske superstjerne Kylian Mbappé så kinesernes harme oven på en kæk bemærkning om en kinesisk diktator, der viste sig at være Folkerepublikkens grundlægger Mao Zedong. I kraft af sin enorme magt og indflydelse i fodboldverdenen har Mbappé fået tilnavnet ’diktatoren’, og vittige sjæle sammenkobler derfor billedligt talt franskmanden med brutale despoter på de sociale medier – og senest altså Mao. Satiren blev mødt med voldsom kritik i Kina for at såre befolkningens nationalfølelse.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad
PodcastSe alle

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her