Denne uge bliver en historisk uge for ’den frie verden’. Det Demokratiske Parti vandt flertal i både Repræsentanternes Hus og Senatet. Demokraterne overtager begge kamre, og det betyder et politisk jordskælv. Trump mister grebet om Kongressen, men beholder Det Hvide Hus. En konservativ højesteretsmajoritet består, men Kongressen bliver en gigantisk hæmsko for hans indenrigspolitiske dagsorden.
Trumps tab af Kongressen bliver skelsættende for amerikansk politik og gør det stort set umuligt for Republikanerne at få deres indenrigspolitiske lovgivning igennem. Præsidenten har allerede sagt, at han vil indtage rollen som ’Mr. Veto’ og blokere al lovgivning, som Demokraterne sender til hans skrivebord. Han regner selv med, at Demokraterne kommer til forhandlingsbordet efter en måned eller to.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.