Vi kan alle blive nyttige idioter i et spil, som andre har iscenesat. Det største problem med ’Alle elsker Rasmus’ er således ikke de 149 medvirkende, der fuppede Rasmus Wallbridge, men det normskred i Vesten, programmet er udtryk for, skriver psykologiprofessor Henrik Høgh-Olesen.
»Der er garanteret algoritmer, der viser, at et program som ’Alle elsker Rasmus’ sagtens ville kunne få et publikum. Det skete bare ikke, fordi noget andet og meget interessant skete«.
Professor i psykologi Henrik Høgh-Olesen ser i dette indlæg nærmere på de psykologiske mekanismer, der har været på spil i fup-programmet ’Alle elsker Rasmus’.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nu1
2
3
4
5
6
© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her
