Væk med understøttende undervisning. Væk med lektiecafeer. Frederiksberg Kommune har netop søgt dispensation om at pille to grundlæggende elementer i skolereformen ud af skoledagen. Ansøgningen kommer som et lyn fra en klar himmel, da politikerne på Frederiksberg på intet tidspunkt har været i dialog med pædagogerne i kommunen.
Det er med andre ord et politisk projekt, som Laura Lindahl fra Liberal Alliance har søsat. Uden hensyn til alle de medarbejdere i skoler og fritidsinstitutioner i hendes kommune, der kæmper for at få reformen til at fungere i praksis.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
