Hvert år bliver et stigende antal danskere mellem 40 og 75 år diagnosticeret med en hjernetumor. Det betyder, at flere og flere børn bliver pårørende til en alvorligt syg forælder og samtidig en del af en udsat og overset børnegruppe. Børn, der lever i familier med alvorlig eller kritisk sygdom, er nemlig i højrisikogruppe for at udvikle psykiske eller psykosociale problemer.
I dag afholdes national hjernetumordag, der bl.a. sætter fokus på børn og unge som pårørende til en alvorligt syg forælder. For trods emnets alvorlige karakter og en ihærdig indsats fra mange forskellige organisationer vender det politiske Danmark fortsat det døve øre til, når netop denne problemstilling adresseres.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

