Udfordringer er der nok af for vores europæiske generation. Der bliver talt og skrevet om sammenbrud, fascismens genkomst og EU’s opløsning. Men det er ikke for sent, kære unge venner. Europas fremtid er vores, hvis vi vil have den.
Hvis vi ikke engagerer os, bliver Europas fremtid afgjort af andre: lobbyister, nationalister, teknokrater, profitjægere og veluddannede moralkriminelle, der inden for de juridiske loves grænser gemmer penge væk i skattely, ødelægger klimaet og udhuler velfærdsstaterne. Europa kalder på vores engagement og friske syn, vores sønderlemmende kritik og visioner.
Siden 2013 har vi rejst Europa tyndt for at møde andre unge europæere. Vi ville udforske Europa, fordi vi indså, hvor meget vi er formet af dette fællesskab – politisk, økonomisk, kulturelt og historisk – og fordi vi indså, hvor lidt vi kendte til dette kontinent og disse mennesker: europæerne. På vores rejser gennem i alt 24 lande har vi oplevet de kriseramte sydeuropæeres desperation, men også deres politiske vækkelse.
Vi skal gøre op med forfaldsmyten, for det går faktisk ikke så dårligt, som medierne viser
På Lesbos fulgte vi frivilliges arbejde med at modtage flygtninge til et splittet Europa. I Storbritannien oplevede vi unge, der talte om Imperiet Storbritannien og den selvtilstrækkelige britiske identitet. I Frankrig, Italien og Polen mødte vi unge nationalister, der advarede mod civilisationernes sammenstød mellem kristne og muslimer.
Mens nostalgikerne siger, at det var bedre i gamle dage, siger vi unge: Lad os skabe fremtiden. Lad os kaste pessimismen af os, smøge ærmerne op og skabe nye fællesskaber i det 21. århundredes udgave af en tværnational ungdomsbevægelse. Lad os engagere os i Europa.
Det kræver et opgør med en række deprimerende forestillinger. Vi skal gøre op med forfaldsmyten, for det går faktisk ikke så dårligt, som medierne viser. Vi skal gøre op med passiviteten, fordi Danmarks og verdens udvikling også er vores ansvar. Vi skal ikke vente på politikernes handlingsplaner, nu, hvor vi på tværs af grænser har mulighed for at engagere os. Og endelig er der brug for et opgør med nationalismen.
Den politiske nationalisme er især populær hos dem, der savner de stærke nationalstaters tryghed, og hos dem, der føler sig overset efter de seneste årtiers brutale økonomiske forandringer.
Men de nationalistiske grænsevagter lever i os alle. Også i Danmark, hvor medierne opererer med et nationalistisk nærhedsprincip, hvor politikernes eneste udenrigspolitiske vision er at varetage danske interesser, og hvor skoleelever får konkurrencedygtige kompetencer, men ikke global dannelse.
Lad os gøre op med den nationalistiske stammetænkning. Europæerne rører på sig. Hører du? Europa kalder på vores engagement.
Skriv kommentar