Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Tegning: Mette Dreyer (arkiv)

Tegning: Mette Dreyer (arkiv)

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Hvorfor skal jeg fratages mit sikkerhedsnet, bare fordi jeg har giftet mig med en udlænding?

Hvis jeg vil leve sammen med min brasilianske mand og faren til mine børn, kan jeg ikke modtage kontanthjælp ligesom alle andre danskere.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Jeg er født i Danmark for knap 38 år siden. Det samme gælder mine forældre og deres forældre igen, og så videre ned igennem tiderne er de alle danskere. Jeg har arbejdet og betalt skat, siden jeg var 12-13 år.

Jeg er i fast arbejde nu.

Jeg er altså en helt almindelig dansker med en helt almindelig tilknytning til arbejdsmarkedet. Den eneste forskel på mig, mine naboer og min familie er, at jeg har giftet mig med en mand, der kommer fra et land uden for EU.

Når man gifter sig med en udlænding fra et ikke-EU-land, er der et selvforsørgelseskrav.

Jeg skal både kunne forsørge min mand og mig selv. Ikke i det omfang, vi selv finder rimeligt, men i det omfang, regeringen fastsætter. Det betyder, at jeg blandt andet ikke må modtage kontanthjælp eller revalidering.

Jeg kan selvfølgelig som dansk statsborger søge om og modtage kontanthjælp, men hvis det sker, vil min mands næste ansøgning om forlængelse af hans opholdstilladelse blive afvist. Og hvis valget står mellem kontanthjælpen og familien, er det i praksis det samme som at være afskåret fra det. Hvis jeg vil leve sammen med min mand og mine børn, kan jeg ikke modtage kontanthjælp.

Min mand og jeg mødtes i Brasilien for 10 år siden til en fest på det universitet, vi begge gik på. Efter et par år blev vi gift i Danmark, og siden da har vi boet sammen her.

Vi har stiftet familie, og min mand har fået godkendt sin uddannelse som psykolog. Desværre har han ikke haft held til at kunne leve af at praktisere som psykolog i Danmark.

Jeg kan ikke lade være med at føle, at mit ægteskab, min mand og vores familie på den måde er mindre værdsat af Danmark

Han har i stedet arbejdet som ufaglært på bar, på fabrik og på lager. Han har arbejdet som frivillig, taget ekstra kurser og sendt omkring tusind ansøgninger. Han har bare ikke landet noget fast arbejde endnu.

Og så længe min mand ikke har et fast job på mindst 30 timer om ugen i minimum fire år, kan han ikke søge om permanent opholdstilladelse, og i al den tid er jeg – hans kone – sat uden for døren, når det kommer til vores alle sammens sociale sikkerhedsnet.

Jeg har ikke noget ønske om at modtage kontanthjælp, men jeg er en ydmyg realist, der ved, at enhvers liv kan tage en uheldig drejning, hvor langtidssygemelding eller ledighed kan medføre, at man i sidste ende havner på kontanthjælp. Her er det så bare, at jeg vil møde en lukket dør.

Jeg har valgt at gifte mig med en mand, der tilfældigvis ikke er indehaver af et europæisk pas, og derfor er jeg som hans kone afskåret fra noget, alle andre danskere kan modtage, nemlig kontanthjælp.

Jeg synes ikke, at det helt hænger sammen, at det er min mand, der skal opfylde kravene til permanent opholdstilladelse, men det er mit sociale sikkerhedsnet, der er huller i.

Om min mand skal have ret til sociale ydelser som kontanthjælp, er en helt anden diskussion. Han betaler godt nok lige så meget i skat som alle andre, men han har ikke boet her hele sit liv, og derfor kunne man godt argumentere for en slags karensperiode, før han får adgang til kassen.

I vores tilfælde gælder karensperioden bare for os begge to, og det bliver den ved med, lige indtil han får permanent opholdstilladelse.

Så hvor lang tid skal jeg stå udenfor? Fem år, ti år, femten år? Hvad er rimeligt? I disse år, hvor skiftende regeringer konstant strammer reglerne for permanent opholdstilladelse, bliver perioden så længere og længere?

Jeg betaler stadig skat som alle andre. Jeg kan ikke lade være med at føle, at mit ægteskab, min mand og vores familie på den måde er mindre værdsat af Danmark end alle andre ægteskaber, hvor der kun findes europæiske pas.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden