Der hersker efter min opfattelse en syg kultur i administrationen af de unges fravær i gymnasiet. Et kontrolhysteri, som tilsyneladende har taget overhånd, og som jeg – som læge – frygter er med til at gøre de unge mere syge.
I min konsultation ser jeg ofte pligtopfyldende gymnasieelever, som slæber sig ned til mig. De bliver blanke i øjnene, når jeg siger til dem, at de skal gå hjem under dynen. »Det kan jeg ikke – mit fravær er allerede for højt«, siger mange.
Vellidt gymnasieelev: »Jeg kører med klatten. Nåh ja – og så er jeg forresten på lykkepiller«Og man forstår hvorfor, når man eksempelvis læser Rungsted Gymnasiums fraværspolitik. I den er målsætningen klar og lige så urealistisk, som den er absurd: Ambitionen er således 0 pct. fravær både fysisk og skriftligt.
Andetsteds kan man læse, at der tages stilling til, om der skal iværksættes sanktioner, når en elev når 4 pct. fravær. 4 pct. svarer til omkring 1 fraværsdag om måneden. Kommer man for sent til en undervisningssektion, giver det 100 pct. fravær. Afleveres en opgave for sent, giver det 100 pct. fravær.
Unge i gymnasiet bliver bare nemt syge. Der sker en masse med deres krop, måske specielt med drengene. De unge er intime, de kysser, og de krammer. De arbejder med opgaver til langt ud på natten.
De skal være sociale i weekenden. De drikker. De har fritidsjob. De går til sport. Deres krop og immunforsvar kører på pumperne, mens hormonerne banker af sted.
Karakterjagt i blinde og studiestart i mørkeMin bekymring er, at konsekvensen af den stramme styring af fravær betyder, at halv- eller helsyge unge sidder i de danske gymnasieklasser og smitter hinanden. I stedet for at smittekæden brydes ved, at den unge er hjemme, smides der brænde på bålet ved, at den unge sidder på bageste række og nok er fysisk, men altså ikke mentalt til stede i klasserummet.
Selvfølgelig skal de passe deres skole. Men de skal have lov til at være unge, og de skal i hvert fald ikke være bange for at være syge og slet ikke – grundet kontrolhysteri – presses til at gå syge i skole. Det er en syg kultur.
fortsæt med at læse
