Eliten, de liberale, centrum-venstre og venstrefløjen udviser en usædvanlig grad af enighed. Det samme gælder de såkaldte mainstream-medier i både USA og Vesteuropa. De er enige om, at den nytiltrådte amerikanske præsident Donald Trump bare er for vild, for langt ude og noget nær uden for pædagogisk rækkevide.
Det mener hans vælgere til gengæld ikke. De mener, at han blot opfylder sine valgløfter, hvilket de omtalte mainstream-medier faktisk rapporterer loyalt.
Demokratiet er ved at kollapse - og kun DU kan redde detIfølge sociologen Arlie Russel Hochschild kan uenigheden mellem de to grupper forklares med, at de har forskellige ’dybe historier’. En dyb historie fortæller os, hvordan tingene føles. Den er en subjektiv prisme, som vi ser verden igennem. Den fjerner fakta og erstatter dem med følelser.
Så hvad føler og tænker Trump-vælgerne? De føler sig snydt og forrådt. Helt konkret føler de sig snydt for den amerikanske drøm. Den går ud på, at hvis du arbejder hårdt, så får du et bedre liv. Trump-vælgerne har arbejdet hårdt og i fysisk farlige jobs. Ifølge Hochschild genkender de deres egen historie i, at de står midt i en lang kø. Bag dem står sorte og farvede.
På den anden side af en bakketop ligger den amerikanske drøm. De føler, de fortjener den. Men pludselig er der nogen, der maser sig ind i køen foran dem. Nogen, der snyder og ikke følger reglerne. Det er kvinderne, de sorte, immigranter, flygtninge – og den brune pelikan, som er Louisianas statsfugl. Alle er de foran dig. Det gælder også pelikanen, som staten giver særlig beskyttelse efter årtiers massiv olieforurening.
Arlie Hochschild kender Trump-vælgernes følelser og opfattelser efter fem års feltarbejde og lange samvær og samtaler med omkring 40 Tea Party-støtter plus 20 andre personer i Louisiana. Louisiana er og var Tea Party-land og Trump-land. Ved valget i 2012 stemte kun 11 procent af de hvide vælgere i delstaten på Barack Obama. På landsplan var tallet 39 procent.
Den amerikanske forsker har offentliggjort resultaterne af sine fem års arbejde i bogen ’Strangers in their own land’. Hun valgte netop den titel, da mange af hendes interviewpersoner har en følelse af at være fremmede i deres eget land. Hvis vi vender tilbage til billedet med køen, »så ser du pludselig Barack Hussein Obama, som upartisk skulle holde øje med køen, og at ingen snyder. Han vinker til dem, der springer ind foran dig. I virkeligheden er han en af dem, der maser sig ind i køen. Og så tænker du, han er deres præsident – han er ikke min!«.
Dét er essensen af Trump-vælgernes dybe historie, ifølge Hochshilds feltstudier.
Det bliver ikke bedre af, at der er en i køen, der pludselig vender sig om og siger ’Hej, du der bondeknold’.
De føler sig set ned på. Mens Hillary Clinton og de liberale så ned på dem under valgkampen og kritiserede dem, talte Donald Trump til deres følelser og fik dem til at føle, at de var o.k.
Mange markerede dog også positive holdninger til Bernie Sanders. Hans slagord om, at ’systemet er gået i stykker’, havde klangbund hos mange af Hochschilds interviewpersoner.
Sociologen arbejdede blandt andet i Calcasieu Parish. Det er en af de 2 procent mest forurenede kommuner i landet. Ingen tør drikke vandet, og på en varm sommerdag er der ingen, der tager en dukkert i de lokale søer. Det ser ud som et paradoks: Indbyggerne i området mener, at regeringen i Washington overregulerer og især på miljøområdet. Det er ikke sådan, at beboerne i Calcasieu Parish ikke bekymrer sig om miljøet. De er optaget af det, og de ønsker et rent miljø. Men de er modstandere af tanken om, at bureaukrater skal regulere og styre miljøet. De er dybt mistroiske over for den vildtvoksende føderale regering. De føler ikke, at delstatsregeringen i Louisiana gør noget som helst – den sluger bare deres skattedollars.
Kroniken: Trump er ikke Obamas modsætning - tværtimodI Louisiana finder vi ’Cancer Alley’ (’kræft-gyden’). Den strækker sig 85 miles langs Mississippis nedre løb mellem Baton Rouge og New Orleans. Her ligger mindst 150 stærkt forurenende fabrikker, hvor der før var sukkerplantager og bomuldsmarker. Louisiana har USA’s næsthøjeste forekomst af kræft for mænd. Alle i området kender en eller flere, der i en ung alder er død af kræft. Enkelte går så vidt som til at sige, at forureningen er den pris, vi må betale for kapitalismen. Det er de store virksomheder, der kan redde miljøet – ikke regeringen. Der er også dem, som ser tabet af natur som en del af Guds plan.
Disse borgere afviser at være ofre. I det hele taget bryder de sig ikke om folk, der hævder, de er ofre. De er en slags moderne udgave af Vestens cowboys. ’Jeg er sej. Du er sej. Moder natur er sej. Vi kan klare det hele’. Det kan godt være, at industrien sender forurenende og giftige dampe og væsker ud i naturen, som får træer og buske til at forvinde og brænde op. Men de kæmper – og de overlever.
fortsæt med at læse
