Bølgerne gik højt efter knockoutkampene i Champions League: Ronaldo var sgu da offside, da han scorede mod Bayern München! Enhver idiot kunne da se, at Vidal aldrig skulle have haft det røde kort – han rørte ikke Asensio! Tak for kampen, dommer. Synd, du ikke så den!
Nu bliver der råbt på videodommere og målteknologi, for en hel verden ser med, og der er mange penge på spil i de store turneringer. Derfor er det alt for tilfældigt at overlade afgørelsen til en levende dommer og hans fire assistenter ude på sidelinjen, lyder argumentet. Der er da også iværksat kontrollerede forsøg med videodommere, som muligvis bliver taget i brug under næste års VM i Rusland.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

