Distortion har altid skabt ballade. Og Distortion er faktisk ballade, fristes jeg til at skrive. Det skal nærmest skabe ballade.
Mine venner i Dansk Folkeparti og de konservative i Københavns Borgerrepræsentationen har aldrig været vilde med den slags ballade, som Distortion skaber. Det respekterer jeg, men jeg har altid ment, at der skulle være plads til Distortion – også på budgettet. Der skal være plads til ballade under ansvar.
Borgerlig Distortion-vrede: Smadr nogle biler og pis i gaden - så belønner Københavns Kommune digJeg deltager ikke selv i Distortion, og det er ikke, fordi der ikke er en rød løber, som mine modstandere måske vil hævde. Jeg er for gammel til Distortion, men jeg er samtidig så grundtvigsk, at jeg omvendt mener, det er vores pligt at sikre ’frihed for Loke såvel som for Thor’.
Vi vil sende et forkert signal til de unge, hvis vi nægter Distortion adgang til byens gader, bare fordi vi ikke selv kunne finde på at deltage. De københavnske børn og unge skal ikke vokse op i en by, hvor det kun er politikerne, der dikterer, hvornår noget er sjovt. Som politikere er det vores opgave at sætte de overordnede rammer for københavnernes udfoldelser, men vi skal ikke blande os i alle udfoldelsernes detaljer. Selv om jeg ikke længere har det politiske ansvar for Københavns kulturområde – og dermed heller ikke Distortion – har jeg stadig en vision for Københavns kulturliv. Kulturpolitisk er jeg inspireret af Grundtvigs tanker, som jeg først og fremmest har lært af mit partis nestor og min mentor Bertel Haarder, og jeg mener derfor, at kulturpolitikken i København skal basere sig på åndsfrihed.
Da Grundtvig brugte det berømte ordsprog om ’frihed for Loke såvel som for Thor’ i 1832, gjorde han sig til talsmand for tros-, ytrings- og åndsfrihed. Kravet om åndsfrihed, vil jeg gerne have, er kendetegnende for København.
Åndsfriheden gjorde Grundtvig i stand til at føre samtale med ikke-kristne. I København gør det os i stand til at omfavne mangfoldigheden, uden at vi af den grund bliver relativistiske og bedrager vores historie, kultur og værdier.
Grundtvig talte for ’frihed til fælles bedste’, og som jeg læser Grundvig, skriver han her om den individuelle frihed, der altid skal strækkes så langt som muligt, dvs. så langt som hensynet til fællesskabet tillader.
’Frihed til fælles bedste’ er ikke det samme som ’tøjlesløs frihed’. En ’tøjlesløs frihed’ er ifølge Grundtvig den form for frihed, som kun tilgodeser den enkeltes egoistiske interesser og derfor ikke omfatter hensynet til fællesskabet.
Kulturpolitik handler om at forme et folkeligt fællesskab, og det gælder også en festival som Distortion, der sikrer ballade og et aktivt kulturliv blandt de unge, der endnu ikke benytter de finere kulturelle tilbud.
Desperat beboer: Distortion er en syg ideologi - sponsoreret af Royal BryggeriVi politikere går i den forkerte retning, hvis vi begrænser udbuddet af Københavns kulturelle tilbud. Vi skal i stedet for sørge for, at arrangørerne lever op til det ansvar, som følger med, når de benytter byens gader til at lave ballade og holde vilde arrangementer – ikke mindst af hensyn til byens børn og unge.
Derfor skal vi forlange, at de rydder op efter sig – og det gælder både arrangørerne og deltagerne – og tager hensyn til de lokale beboere. Det gælder, når Distortion går i gang i disse dage, og det gælder, når vi fejrer en pokalfinale i Parken.
Kulturtilbuddet i hovedstadsområdet skal være mangfoldigt. Vi skal have plads til det nye, som de unge forbinder med kultur. Vi skal favne meget bredere, end andre dele af landet behøver. Fordi vi er hovedstaden, men ikke kun fordi vi er hovedstaden.
Vi skal også gøre det ud fra en tilgang til mangfoldighed, der opfordrer til større åndsfrihed.
fortsæt med at læse
