Den sociale mediegryde er på lavt blus, men snart rinder sommerferien ud, og vi er atter klar til at tage plads i Facebooks digitale forsamlingshus og ytre os om stort og småt – eller næsten da.
Det er nemlig ikke alle, der holder sommerpause fra debatten online. For hver anden er pausen permanent. Sidste sommer viste tal fra Danmarks Statistik, at 50 procent afholdt sig fra at deltage i debatten på sociale medier på grund af tonen, og helt nye tal bekræfter desværre billedet: Tonen i debatter på sociale medier afholder mig fra at udtrykke min mening og deltage i debatten, svarer hele 50,3 procent i en ny måling.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

