På Politikens debatsider lørdag d. 23.9. møder vi RUC-lektor Julia Suàrez-Krabbe, som underviser i videnskabsteori og vil gøre op med den ’vestlige hvide mands’ eurocentriske teorier om videnskab.
Det frie individ (læs: den hvide mand) og hans videnskab har ophøjet sig selv til normen, det universelle, hvorimod f.eks. forskning i islamofobi eller sydamerikansk forskning fejes til side.
Lektor angriber akademisk hvidhed: Det kridhvide pensums konsekvenser rækker langt ud over universiteternes mureNuvel, det kan have relevans for nogen, såvel som oplysningen om, at den globale ’sydforskning’ er foran i forhold til kritik af eksisterende grundantagelser. Hvilken forskning og hvordan den er foran, fremgår dog ikke af artiklen.
Nogle vigtige principper i ’vestlig forskning’ er bl.a. en tvivlende og kritisk holdning til egne metoder, resultater mv. Principper, som har rod i den græske oldtid, og som hele verdens seriøse forskning har taget til sig. For det meste med gode resultater.
Der er ikke behov for ’pensum-mangfoldighed’, som undervisere kan eksponere og legitimere sig med
Selvsamme ydmyghed synes dog ikke at plage en moderne lektor på RUC. Her bliver videnskaben rask væk spændt for den identitetspolitiske vogn med bevægelsens fornærmede, forudrettede angreb netop på den ’vestlige hvide heteroseksuelle mand’, som gør de unge veluddannede kvinder til ofre på lige fod med resten af verdens undertrykte minoriteter. Solidariteten rækker dog sjældent længere end til dem selv og deres selvpåtagne rolle som offer.
Lesbiske forfattere kan nu kun anmeldes af litteraturanmeldere med samme seksuelle observans. Staten må nu betale 3-årige ph.d.-projekter, der omhandler stipendiatens og ligestilledes forfølgelse og offergørelse som følge af samfundets onde anslag mod diverse minoriteter.
Stop krænkelsespolitiet på Københavns UniversitetDet ville måske møde større forståelse i offentligheden, der betaler gildet, hvis kræfterne i stedet blev brugt til at eksponere den reelle forfølgelse af seksuelle minoriteter i Østeuropa, Iran og Afrika, hvor fængslinger og henrettelser finder sted.
Hvad bliver næste skridt? Tilstande som på amerikanske universiteter, hvor lærere fyres for en forkert bemærkning, og bøger udstyres med advarsler om muligt krænkende passager?
Der er ikke behov for ’pensum-mangfoldighed’, som undervisere kan eksponere og legitimere sig med, men derimod et kæmpebehov for en gedigen indføring i den ’vestlige hvide mands’ videnskabsteori og filosofi, som den i sin tid blev introduceret i faget filosofikum. De unge hungrer efter den viden.
Derefter kan man selv læse, dømme og gå videre efter lyst og behov.
fortsæt med at læse
Det kridhvide pensums konsekvenser rækker langt ud over universiteternes mure
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.



