I 1789 gjorde de franske borgere oprør imod, at nationens indkomst blev fordelt efter, hvilken klasse man tilhørte, og ikke efter fortjeneste og den værdi, man tilførte samfundet. Aristokratiet levede af værdier, som andre frembragte. I dag virker det selvindlysende uretfærdigt, og ingen er i tvivl om, at den franske revolution bragte verden til et bedre og mere retfærdigt sted.
På den baggrund er det svært at forstå, at det kan være så vanskeligt for centrum-vestre at definere sit projekt. For mens det for længst er lykkedes især borgerskabet at skabe et samfund, der sikrer, at de – eller rettere vi – får den største del af samfundskagen, kniber det mere for arbejderne og især dem uden arbejde.
Liberalismen er mere retfærdig end feudalismen. Men retfærdig er den ikke. Centrum-venstres eksistensberettigelse består i at videreføre kampen for retfærdighed.
Liberal debattør: Centrum-venstre har tabt hovedet i kampen mod ulighedI Politiken 23. september efterlyser velfærdspolitisk chef for den liberale tænketank Cepos Mia Amalie Holstein et filosofisk fundament for centrum-venstre-projektet, og i forlængelse heraf fremfører hun de sædvanlige liberale argumenter for, at ulighed ikke er uretfærdigt: To mennesker med samme forudsætninger, den ene laver ikke noget, den anden knokler. Skal de så have lige meget i løn? Selvfølgelig ikke.
Men det er heller ikke der, uretfærdigheden ligger. Uretfærdigheden ligger i, at de fleste af os knokler. Alligevel tjener de bedst lønnede 2-300 gange mere end de lavest lønnede. En af grundene er jo, at vi netop ikke har de samme forudsætninger.
Akademikerbørn har markant bedre chance for selv at få en uddannelse, der i sidste ende kan give en høj indkomst. Intelligente mennesker har bedre chancer for en høj indkomst. Sågar er der lavet undersøgelser, der viser, at fysisk skønhed giver bedre chancer for et vellønnet arbejde. Ingen af delene er særlig overraskende, når man tænker efter.
Når vi ikke har de samme forudsætninger, har vi heller ikke de samme muligheder. Alligevel kæmper de såkaldt liberale for, at de, der er heldige at være født med gode forudsætninger for at udnytte det kapitalistiske samfunds muligheder – f.eks. gode gener og opvækstvilkår – dem belønner vi i rigelige mængder.
I princippet svarer det til situationen før den franske revolution. Det gælder stadig om at være født det rigtige sted på det rigtige tidspunkt. Succes handler om flid, men endnu mere om held.
Forfatter Lars Olsen: Centrum-venstre har én fjende, og det er utryghedenSå i relation til centrum-venstre-diskussionen vil jeg sige: Der er behov for at gøre det tydeligere, at det her en diskussion om retfærdighed og rimelighed. Og så er der behov for at revse de liberale for at have opgivet kampen for retfærdighed og tilmed forsøge at forsvare nogle voksende lønprivilegier, som man langt hen ad vejen fødes med, på samme måde som aristokratiet gjorde det før den franske revolution.
Uligheden accelererer i disse år, bl.a. i takt med at teknologiselskaber flytter værdi fra menneskelig arbejdskraft til kunstig intelligens og automatisering. Det skaber enorm værdi for menneskeheden, men det medvirker til yderligere koncentration af værdierne. I dag ejer de otte rigeste personer det samme som hele den fattigste halvdel af verdens befolkning tilsammen.
Der har aldrig været mere brug for centrum-venstre.
fortsæt med at læse
