14.000 dør af rygning hvert eneste år. Alligevel har vi en sundhedsminister og en regering, som er totalt passive over for rygningen.
Politiken har afdækket, hvordan unge under 18 år har let adgang til at købe cigaretter, til trods for at det er ulovligt at sælge til unge. Hvad er svaret fra regeringen, som ellers sædvanligvis ikke er sen til at råbe på lov og orden, straf og sanktion? En frivillig partnerskabsaftale med detailhandlen. Sundhedsministeren stryger lovovertræderne med hårene.
Stop tobakssalg til unge: Helt ærligt, hvad i alverden venter politikerne på?I stedet har vi brug for langt mere kontrol og sanktioner, som er langt mere markante. Vi kunne med fordel finde inspiration fra andre lande, hvor kommuner udfører kontrollen, og hvor retten til at sælge tobak er i fare, hvis man ikke overholder loven.
De øgede indtægter fra dyrere tobak kan helt oplagt bruges på at tilbyde gratis rygestopkurser til de mange rygere, som ønsker at stoppe
Vi kan også gøre langt mere for at bekæmpe rygning og målrettet gå efter, at børn og unge ikke ryger. Det er helt oplagt at udvide rygeforbuddet til erhvervsuddannelserne. I dag gælder rygeforbuddet kun i folkeskolen og på de gymnasiale uddannelser.
Jeg er også tilhænger af, at vi indfører såkaldt neutrale tobakspakker, hvor firmaernes branding erstattes af den samme neutrale indpakning. Det er indført i Australien, og der er en dokumenteret effekt, at det især påvirker unges rygelyst.
Ministerens tålmodighed er lille: Stram så op, butikkerDet allermest effektfulde vil være at hæve prisen på cigaretter markant. I Frankrig koster en pakke cigaretter i dag 10 euro. I Storbritannien, Irland, Norge og Australien er priserne også tilsvarende høje. Og det er det allermest effektive redskab til at holde især børn og unge fra smøgerne. De øgede indtægter fra dyrere tobak kan helt oplagt bruges på at tilbyde gratis rygestopkurser til de mange rygere, som ønsker at stoppe.
Tobak er som bekendt svært sundhedsskadeligt og afhængighedsskabende. Undersøgelser viser, at tre af fire, der ryger, rent faktisk ønsker at stoppe. Det er en kraftig indikator på, at vi har et politisk ansvar for at føre en aktiv politik imod tobakken.
fortsæt med at læse
Rygning koster 14.000 liv om året. 80 procent starter før de er 18. Så hvorfor ryger unge?
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
