Alternativet har skabt en ny og attraktiv politisk kultur med engagement, fest og farver. Partiet står for en politisk strømning og en stemning, som vi fra de etablerede partier er nødt til at lære af (her tænker jeg selvfølgelig ikke på de sager, der er dukket op i medierne på det seneste).
Men mon ikke også Alternativet kan lære bare en smule af de etablerede partier om det kedelige rugbrødsarbejde, der skal til for at opnå indflydelse via kompromiser og forhandlinger?
Da Alternativet holdt årsmøde i 2016 til tonerne af John Paul Young-klassikeren ’Love Is in the Air’, kiggede jeg begejstret med hjemmefra på computerskærmen. Sikke en fest. Armene i vejret. Frække trin på dansegulvet. Håndtegn foran øjnene. Hold nu op. Det var umuligt ikke at synge med. Og benene begyndte næsten automatisk at danse under bordet. Skulle jeg mon åbne et par ekstra knapper i skjorten og kaste mig ud på dansegulvet som medlem af Alternativet? Det virkede tillokkende.
Alternativet er populær og har fat i noget. Der er noget at lære. Alternativet skaber begejstring, håb og tro på fremtiden. Alternativet taler om ny politisk kultur, hvor man lytter til hinanden, reflekterer over argumenterne og svarer på, hvad hinanden siger, frem for at skyde hinanden motiver i skoene.
Hver femte vælger: Alternativet har ændret den politiske kulturBorgerne er lede og kede af politisk mudderkastning og grøftegravning. De vil have samarbejde og fordomsfri samtale. Alternativet har også formået at sætte sig på en række politiske dagsordener, som rammer plet i betydelige dele af befolkningen.
Vi skal arbejde mindre og være mindre stressede. Det tror jeg, alle – især os børneforældre – har stor lyst til. Vi skal passe bedre på vores jord, spise mere økologisk, satse på vedvarende energi, og så skal vi ikke mindst fremme elbiler, cykler og kollektiv trafik. Dermed ikke sagt at vi andre – for eksempel os socialdemokrater – ikke også har den grønne dagsorden. Men Alternativet kommer måske mere engageret og rendyrket ud med budskabet.
Når jeg alligevel er skeptisk, skyldes det, at jeg som socialdemokrat er optaget af omfordeling, solidaritet og konkrete resultater. Her er der knap så meget love in the air som hos Alternativet. I et samfund, hvor vi har galopperende ulighed og stadig større forskel på rig og fattig og massiv forskel på dem med og uden chancer i livet, er omfordelingspolitik vigtigere, end det har været i mange år.
Her er det alarmerende, at omfordeling stort set ikke findes i Alternativets vokabularium. Partiet taler simpelthen ikke om ulighed og omfordeling. Men de vil sætte skatten ned og er imod vækst. Den slags ender i mindre velfærd og omfordeling og langt ringere vilkår for de svageste. På dette parameter er Alternativet borgerligt/liberalt – uden solidaritet.
Politikere undrer sig: Elbæk holder sig fra Folketingets rugbrødsarbejdeSå har jeg også oplevet Alternativet i en række forhandlinger. Altså de situationer, hvor man som politisk tillidsmand ikke bare skal skabe begejstring og stemning, men derimod helt konkrete resultater for dem, der har stemt på én. Da vi forhandlede ny taxilov, blev Alternativet bare væk fra det sidste og afgørende møde. De ville ikke tage ansvar for de nye taxiregler, der skal sikre skattebetalingen, og som er en barriere for social dumping.
Partiets daværende ordfører, Roger Matthisen, var mere optaget af, at landets handikappede med handikapbil skulle ud at køre ’taxi’ som Uber-chauffører. Alternativet bekymrede sig ikke om skat til samfundet og de mange almindelige taxichaufførers mulighed for at brødføde familien. Næ nej.
Da Alternativet skulle forhandle gymnasiereform, blev det heller ikke til meget mere end en halv kop kvædete, før de var ude ad døren igen. Det var for svært at få deres holdninger igennem, så var det lettere at tage flugten. Ikke noget med at bide sig fast i bordet og kæmpe resultater hjem til vælgerne.
Det kan lyde fint ikke at ville gå på kompromis, men hvis det betyder, at man slet ikke arbejder i retning af resultater, får vælgerne altså ikke valuta for deres stemme. En tillidsmand på en arbejdsplads skrider heller ikke midt i lønforhandlingerne, selv om arbejdsgiveren endnu en gang er urimelig.
Elbæk: »Det er en helt bevidst strategi«Alternativet er heller ikke med i det konkrete arbejde med at sikre mere grøn transport, som finder sted i et flertal uden om den sorte regering i forligene om ’Togfonden DK’ og ’Bedre og Billigere Offentlig Transport'. De taler om grøn transport, men når pengene skal findes og fordeles, er de ikke med.
Jeg er med på en ny politisk kultur. Vi skal tale med hinanden. Vi skal turde tale om drømme og visioner. Og vi skal være bevidste om de nye dagsordener. Her kan Alternativet meget, vi andre kan lære en hel masse af. Men jeg håber også inderligt, at Alternativet vil melde sig ind i det konkrete arbejde med politiske forhandlinger.
Der er nemlig intet alternativ til indflydelse. Jeg håber også, at landets vælgere allerede her ved kommunal- og regionsvalget vil tænke nærmere over, om de blot vil stemme på en god stemning, eller om de i virkeligheden ønsker helt konkrete resultater.
fortsæt med at læse
