Det klassiske billede af en middelalderborg er med tykke mure, høje tårne, dybe voldgrave og en vindebro, der kunne hejses ned, når fjender, ubudne gæster eller sygdomsramte forsøgte at trænge ind.
Når broen var lukket, var ’insiderne’ bag murene sikret, mens ’outsiderne’ uden for ofte var direkte prisgivet.
Billedet på vindebroen er rammende blevet brugt til at beskrive kampen om Amager Fælled. Bydelen, der ikke måtte bebygges, selv om det havde været aftalt i over 20 år, selvom det har ført til etablering af en gigantisk naturpark og totalfredning af store dele af det øde Amager.
Vesterbro: Nej tak, til Frank Jensens 'Lille Vesterbro'Men den middelalderlige tænkning har desværre langtfra været forbeholdt slaget om den spidssnudede frø og brændeskærm på fælleden.
Enhedslisten har umiddelbart afvist ideen om at bygge studieboliger på ned til 9 kvadratmeter i Københavns nyetablerede velhaverkvarter i Nordhavn med henvisning til, at det lød spekulativt, og at man risikerede at »lave ghettodannelse med mange unge«.
Radikale Venstre siger nej til at etablere en ny bydel på det tidligere jernbaneterræn nær det hippe Vesterbro med henvisning til, at »det er beton-socialdemokratisme, når det er værst«.
Flertallet af de politiske partier til venstre for midten i Københavns Borgerrepræsentation lyder som prinsessen fra eventyret om Klods-Hans, der nonchalant afviser enhver bejler: »Dur ikke – væk!«.
Og manglen på boliger er ikke til at tage fejl af. Lige nu vokser København med over 10.000 nye borgere om året, behovet for boliger tilsiger, at der skal bygges næsten 50.000 nye boliger de næste ti år, hvis byen skal følge med efterspørgslen.
Værsgo, her er en to do-liste til kommunalpolitikerne: Mere skønhed, bedre boliger, frugttræer i gaderne og hoppende børnBoligpriserne himmelflugter, en almen bolig er blevet en uopnåelig drøm, og frygten er lige nu, at manglen på studieboliger kan få antallet af studerende i København til at falde. For politimanden, sygeplejerskerne og de gennemsnitlige børnefamilier har København længe været lukket land.
Det store spørgsmål er så: Hvor Søren må man bygge? De fleste bedsteborgere peger på steder, hvor andre har nægtet at bygge; steder, som i forvejen er fredet, eller steder som Refshaleøen, som vil kræve årevis af byggemodning og ikke har udsigt til at blive trafikalt tilgængelig.
Summa summarum er venstrefløjen på Rådhuset i København sammen med de såkaldte lokaludvalg og andre københavnske bedsteborgere de facto imod en udvidelse af byen. Set i det lys fortjener formanden for Nørrebros lokaludvalg dog ros for sin ærlighed: »Vi har i det hele taget ikke brug for flere mennesker«.
Multikulturen, mangfoldigheden og smeltediglen er lækker, når den ikke kommer i nærheden af, hvor de selv eller deres vælgere bor. Smeltedigel-folkefærdet nyder bedst den blandede by med globaliserede hipstere på Vesterbro, eksotiske dufte på Nørrebro og højkultur i Indre By, når de har den for sig selv. Det er mangfoldighed for de få og for de udvalgte.
Valgtvivler fra Nørrebro: Vi vil hellere have gode institutioner end sjældne frøerHvis man synes, at flygtninge- og indvandrerpolitikken med grænsebomme er ved at lukke Danmark om sig selv, så skulle man bare se, hvordan bedsteborgere bekæmper enhver tanke om nye boliger til almindelige mennesker.
Nye horder af jyder, falstringer og fynboer kan godt glemme det. Som jyde-tamp, der nåede inden for muren, før vindebroen blev hejst, må jeg konstatere, at jeg lever i en slags , hvor de indviede, de rige og de selvtilfredse bedsteborgere styrer.
fortsæt med at læse
