Tiden for kommunalvalget oprinder snart, og som så mange andre er jeg i vildrede over, hvor krydset skal sættes. Valgplakaterne her på Ydre Nørrebro fortæller mig én ting: Stem rødt, grønt eller magenta.
Hverken Venstre, DF, Konservative, Liberal Alliance eller Nye Borgerlige har orket at sætte plakater op, og det er godt det samme. Kalkulen har nok været, at de røde partier igen vil sætte sig tungt på magten (og plakaterne ikke få lov at hænge længe).
Som hidtidig venstrefløjsvælger burde jeg bifalde den forventede sejr til de rød-grønne. Men det bliver svært at sætte krydset her denne gang.
I sin iver efter at markedsføre København som verdens grønneste by, hvor maraton- og triatlonløbere skal dele gaderne med milliondyre kommunale bycykler og biogasskraldebiler, der skal hente madaffald indsamlet i små grønne spande, har venstrefløjspartierne simpelthen glemt almindelige københavneres behov. Og de er kedelige.
Sådanne hverdagsbehov er selvfølgelig kedeligere end at lede efter sjældne frøer med en tv-kok på Amager Fælled eller uddele penge til gadefester
For os, der går på arbejde og har små børn, kan de opsummeres således:
Daginstitutioner med ordentlig normering, hvor både børn og personale trives. Folkeskoler med ressourcer nok til, at lærerne kan lære eleverne at læse og skrive.
Og mulighed for at køre ud af byen uden alt for mange omveje, når vi et par gange om måneden starter bilen for at besøge familie og venner i landsdele, hvor den kollektive trafik stort set er sparet væk.
Sådanne hverdagsbehov er selvfølgelig kedeligere end at lede efter sjældne frøer med en tv-kok på Amager Fælled eller uddele penge til gadefester.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Skriv kommentar