Privatfoto

Privatfoto

Debatindlæg

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Byrådskandidat til kamp for plantebaseret kost: Mad er i den grad blevet politisk, og vores madvaner har globale konsekvenser

Størstedelen af alle danske sygdomsforløb og dødsfald er kost- og livstilsrelateret, og fødevaresektoren er den industri, der entydigt udleder flest drivhusgasser. Vores madvaner har samfundspolitiske konsekvenser, både nationalt og globalt.

Debatindlæg

Mad og madvaner bliver tit diskuteret i den offentlige debat. De fleste argumenterer med 'forbyd det' ene, eller 'jeg har ret til det' andet.

Som regel ender diskussionerne med, at vi selv bør være herre over vores madforbrug, og hvad vi spiser, er der ingen, der skal bestemme over, slet ikke politikerne.
Men størstedelen af alle danske sygdomsforløb og dødsfald er kost- og livstilsrelateret, og fødevaresektoren er den industri, der entydigt udleder flest drivhusgasser, så vi kommer ikke udenom, at vores madvaner har samfundspolitiske konsekvenser, både nationalt og globalt.

Ifølge den grønne tænketank Concito er den gennemsnitlige danskers kost mere klimabelastende end personens forbrug af el, varme, benzin og diesel tilsammen.

Danskerne spiser i gennemsnit mere end 72 kg kød årligt. Det er dobbelt så meget som for bare 30 år siden. En udvikling der primært hænger sammen med vores øgede rigdom, prisfald på kød, fastfood-industrien og hele super-size kulturen.

Danskerne spiser i gennemsnit mere end 72 kg kød årligt. Det er dobbelt så meget som for bare 30 år siden



Denne udvikling har rykket ved den danske madkultur – i Danmark spiser man kød og meget af det. Når vi planlægger aftensmaden, er det ofte med udgangspunkt i kødet: hakkebøf med tilbehør eller koteletter med tilbehør.
Vi har skabt en madkultur omkring kødet, som den primære ingrediens i måltidet.
En kultur der er svær at ændre, selv om størstedelen af danskerne faktisk ønsker at spise grønnere, og selv om vi ved, at den har massive klimamæssige konsekvenser.

Flere frygter måske, at de uden dagligt kød vil mangle proteiner i kosten, men ernæringsmæssigt er der intet behov for det høje indtag af kød. Tværtimod.

Den nyeste forskning dokumenterer faktisk en relation mellem indtag af visse typer kødprodukter og udviklingen af cancer og type2-diabetes. Det har eksempelvis fået Kræftens Bekæmpelse til helt at undlade madopskrifter med rødt kød på deres hjemmeside.
Samtidig er hjertekarsygdomme og fedme direkte forbundet med det høje indtag af mættet fedt fra animalske produkter. Og både cancer og hjertekarsygdomme er netop de hyppigste dødsårsager i Danmark.

Danmark er ydermere det land i verden, der producerer mest kød pr. indbygger. Den danske kødproduktion indeholder cirka 25 millioner svin og godt 1,5 millioner kødkvæg. For at fodre alle vores dyr importerer vi knap to millioner ton soyafoder om året fra henholdsvis Brasilien og Argentina.

Dyrkningen af det, beslaglægger et afryddet skovareal, der er større end Sjælland, hvilke giver den danske svineproduktion et klimaaftryk på linje med 80 procent af alle danske personbiler, inden grisene overhovedet har slået en prut.

Det er ikke, fordi vi allesammen nødvendigvis skal være vegetarer eller veganere, men jeg mener, at vi alle er nødt til at spise mindre kød

Så når jeg, for Alternativet, stiller forslag om højere afgifter på oksekød, vegetardage i offentlige kantiner og plantebaseret basiskost i daginstitutionerne er det ikke et forsøg på at kontrollere det frie valg, men en politisk ansvarsfølelse over, at vores animalske produktion og forbrug i Danmark er så klimabelastende, at vi er nødt til at ændre adfærd, hvis vi vil bremse de altødelæggende klimaforandringer.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det er ikke, fordi vi allesammen nødvendigvis skal være vegetarer eller veganere, men jeg mener, at vi alle er nødt til at spise mindre kød og skifte til kød gerne af bedre kvalitet.

Mad er i den grad blevet politisk, og vores madvaner har globale konsekvenser. FN vurderer, at kostændringer alene kan reducere fødevareproduktionens drivhusgasudledning med mellem 34-64 procent.

Så en relativ enkelt ændring i hverdagen, som eksempelvis at undlade kødet et par gange om ugen, har faktisk en markant effekt på det globale klima.

Men det er svært at ændre vores vaner, især i en presset hverdag hvor mange forskellige omstændigheder og behov skal imødekommes. Det er urimeligt kun at lægge sådanne samfundspolitiske udfordringer over på den enkelte borgers skuldre. Derfor skal politikerne gå forrest i denne udvikling og skabe rammerne for, at en sådan kultur- og vaneændring bliver lettere for den enkelte.

Plantebaseret basiskost i daginstitutioner vil angribe den stigende fedme blandt børn, den vil øge deres indtag af frugt og grønt

Ved at indføre plantebaseret basiskost i daginstitutionerne og skolerne vinder vi på flere niveauer:

Plantebaseret basiskost i daginstitutioner vil angribe den stigende fedme blandt børn, den vil øge deres indtag af frugt og grønt og derved reducere risikoen for livsstilssygdomme senere i livet. Den vil give mulighed for, at børnene lærer mere om bæredygtighed og bliver mere bevidste om det, de spiser.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Plantebaseret kost vil måske ligefrem være med til, at de små inspirerer deres forældre til at spise grønnere – om ikke andet vil den på sigt være med til at ændre den danske madkultur og gøre vores madvaner langt mere klimavenlige og sunde.
De offentlige køkkener og kantiner skal også bidrage til denne udvikling. Målet er, at man kan blive tilbudt et velsmagende og næringsfuldt plantebaseret måltid i de offentlige kantiner som en del af kommunens politiske målsætning om bekæmpe klimaforandringerne, men også for at inspirere og opmuntre den enkelte borger til at reducere eget kødforbrug.
Eftersom at Københavns kommune serverer knap 70.000 portioner mad dagligt, vil det også være af stor betydning for byens CO2-aftryk.

Den største krig mod klimaet bliver altså kæmpet på vores tallerkener hver dag. Vores valg af fødevarer, og ikke mindst måden de bliver produceret på, er en af de største udfordringer for vores planet og vores art. Så det er på tide, at klimapolitikken også omhandler vores madkultur og fødevareproduktion.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce