»Far... Far... Far«, lyder det hjerteskærende fra den lille pige. Hun er kun seks år gammel og sidder alene i et stålbur i en lagerhal et sted i Texas.
Siden april er mere end 2.300 børn blevet adskilt fra deres forældre efter illegalt at have forsøgt at krydse grænsen ind i USA. Under både Clinton, Bush og Obama blev der i varierende grad slået ned på grænseløbere, men med Trumps nye nultolerancepolitik bliver voksne, illegale migranter anholdt. Også selvom de har små børn med. Mens forældrene venter på at blive udvist, opbevares børnene i små bure af trådnet.
Hulkende pige taget fra sin far ved grænsen til USA: »Far... Far... Far...«Trumps seneste tiltag er blevet mødt med vrede og fordømmelse fra både FN og et usædvanligt tværpolitisk segment af amerikanere, herunder hans egen hustru og den forhenværende first lady, Laura Bush, der sammenligner adskillelsen af børn og voksne med interneringen af japanske borgere under 2. verdenskrig.
Er Trump gået for langt denne gang? Man kan håbe det, men jeg er bange for, at hans støtter heller ikke denne gang, vil være imponerede over forargelsen fra mediekendisser, udenlandske diplomater og millionærfruer. Snarere vil de se forældrene som de ansvarlige for børnenes ulykke.
Sagen er nemlig den, at Trump er i færd med at opfylde et af sine valgløfter. Nemlig at lukke grænsen til Mexico. Både i form af den berømte mur, men også ved at skærpe kontrollen med, hvem der krydser grænsen. Der er omkring 12 millioner illegale migranter i USA og netop løftet om kontrol med indvandring var en af hovedårsagerne til, at Trump slog demokraternes kandidat Hillary Clinton i 2016. Et flertal af vælgerne ønsker nemlig fortsat, at der stoppes for illegal indvandring fra Latinamerika.
Vælgerne vender sig imod globaliseringens grundsten
Over hele den vestlige verden vender vælgerne sig imod de to grundsten i globaliseringen. Nemlig arbejdskraftens og varernes fri bevægelighed. Fri konkurrence har ellers skabt masser af værdier. Problemet er, at de værdier er så skævt fordelt. De er nemlig i altovervejende grad kommet de allerrigeste i vesten, samt den voksende asiatiske middelklasse til gode.
Det er først og fremmest udlændingepolitikken, der splitter: Det eneste rigtige er at gå efter en S-mindretalsregeringDen vestlige arbejder og middelklasse får måske adgang til billigere forbrugsvarer, men den skal pludseligt også til at konkurrere med billig arbejdskraft i Asien og hjemme i form af indvandring. De traditionelle partier har ingen løsninger. Venstrefløjen holder fast i en uholdbar asylpolitik, mens højrefløjen forsvarer en kapitalisme, der for længst er ophørt med at tjene flertallet. Når mange arbejdere stemmer på højrepopulister som Trump, forsvarer de blot deres interesser på helt gammel-marxistisk maner.
Børne-burene i Texas har en åbenlys afskrækkende effekt og kan samtidig bruges til at presse både demokraterne og republikanere til at indgå forlig om skærpet grænsekontrol og hjemsendelsespolitik. Der er altså god chance for, at Trumps politik faktisk vil virke, og det vil i så fald gøre ham endnu mere farlig. En ting er, når den orange demagog lyver og opfører sig skørt. Det er bare pinligt. Langt værre er det, hvis han ved at opføre sig autoritært og grusomt kan skabe de forandringer, som vælgerne efterspørger.
Kansler Merkel har intet lært
Også i Europa oplever vi politikere gøre Trump kunsten efter. Det bedste eksempel er den ungarske præsident Viktor Orbán, som Trumps tidligere chefstrateg Steve Bannon har omtalt som »the most significant guy on the scene right now«.
Ved det ungarske parlamentsvalget i april gik Orbán’s fidez-parti frem og fik 49 procent af stemmerne, mens støttepartiet, det højreekstreme jobbik, fik 19 procent. Det, som Orbán gør, kan groft sagt koges ned til én ting: Han stopper indvandringen.
Ungarn blæser højt og flot på alle henstillinger fra EU om flygtninges rettigheder. Migranter tæves og chikaneres rutinemæssigt af politiet, og organisationer, der hjælper flygtninge, rammes af drakonisk lov og bøder. Politiske modstandere udskammes som landsforrædere, mens de upartiske institutioner svækkes, og magten koncentreres hos én person. Det sker med folkets klare opbakning. De er glade, så længe Orbán holder indvandrerne ude.
Noa Redington: Den vigtigste udfordring for denne generation af toppolitikere er at føre Danmark retur til kernen af Europa. Ikke tale om det, men gøre detDesværre har de gamle magtpartier endnu ikke indset, hvor alvorlig krisen er. Den tyske kansler Merkel har intet lært. Hun forsøger fortsat at tvinge sin liberalistiske indvandrings- og økonomipolitik ned over Europa. Herhjemme istemmer hendes klakører, som den tidligere socialdemokratiske spindoktor Noa Reddington, samme kor. Hans modsvar til Trump, er en afskaffelse af EU-forbeholdene. Altså endnu mere af det, der i første omgang skabte populisterne.
Grundlæggende er det ret simpelt, hvad vælgerne kræver. De vil have kontrol med grænserne og økonomisk retfærdighed. Så længe de traditionelle partier ikke kan eller ikke vil levere på de krav, så har vælgerne ikke andet sted at gå hen end til demagoger som Trump og Orbán.
fortsæt med at læse
