Gigantvirksomhederne er på vej tilbage på den politiske verdensscene. Ifølge seneste nummer af The Economist vil Amazons profit i 2027 fylde dobbelt så meget i verdens samlede produktion, som det britiske East India Companys profit fyldte i 1813. Her sammenligner vi vel at mærke med en virksomhed, der med en hær på mere end en kvart million soldater styrede det indiske subkontinent. En virksomhed, der med sin nøglerolle i imperialismens forbrydelser minder os om, hvilken enorm politisk rolle virksomheder spiller uden om demokratiet.
Amazon og Apple har længe kæmpet om at blive den første virksomhed, der krydser den magiske grænse og værdisættes til over en billion dollars. Torsdag i denne uge skete det så: Apple er nu over 1.000.000.000.000 dollars værd.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


