For nogle år siden valgte min mor at tage sit eget liv. Hun blev 81 år og sprang ud fra 14. etage i den ejendom, hun boede i.
Det var en nøje planlagt og reflekteret handling. I dagene og ugerne op til sin død havde hun forberedt sig omhyggeligt. Hun havde ryddet op i sit liv og i sine ting. Hun havde gjort sit bo op, og hun var klar. Alle vigtige papirer lå parat til os sammen med forskellige noter og huskesedler om, hvad vi skulle gøre: Opsige Politiken, huske de to fine lamper i badeværelset, opsige lejligheden inden den første osv. En stak biblioteksbøger var lagt klar til aflevering.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

