Forskellen starter mange år før skolen, hvor drenge bliver rost for at være vilde, mens piger socialiseres til at være stille. I børnehaven bliver piger og drenge tilbudt forskellige former for aktiviteter; piger bliver bedre finmotorisk, fordi de tegner, mens drengene laver mere vilde og konkurrenceorienterede aktiviteter. Når børnene så kommer i skole, er drengene væsentligt dårligere til at sidde stille og høre efter, mens pigerne gennem flere år er blevet forberedt på skolestart.

Det er almindeligt kendt, at der ved folkeskolens afgangsprøve er et gab mellem piger og drenge – i pigernes favør. Forskellen mellem drenge og pigers karakterer ved folkeskolens afgangsprøve i dansk og matematik er vokset fra 0,6 karakterpoint i 2007 til 0,8 karakterpoint i 2017.

Det betyder, at drengenes karaktergennemsnit nu ligger på 6,4, mens pigers ligger på 7,2. Nogen påstår, at prøveformen er indrettet til piger, eller at der er et særligt maskulinitets-ideal på skolerne, hvor det er sejt at være sløset med sit skolearbejde. Vi tror ikke, prøveformen er særligt indrettet til piger, vi mener derimod, at vores samfund er med til at gøre pigerne mere klar til prøverne end drengene. Forskelsbehandling på baggrund af køn er desværre stadig til stede overalt i vores verden, men det kan der godt ændres på. De to køn er stereotyper, som er med til at begrænse os som mennesker og putte os i trange kasser. For at sikre mere mangfoldig tilgang til køn, må der handles politisk.

Mange forældre, pædagoger og lærere forskelsbehandler børn på baggrund af køn, ikke af ond vilje men pga. manglende viden. De adskiller sig sådan set ikke fra resten af befolkningen på dette område. Vi kender stadig til fædre, som ikke vil have, at deres sønner leger med neglelak. Eller mødre som bliver sure, hvis deres døtre har fået mudder på det nye tøj. Mekanismer, der er med til at fortælle børn, at der er en rigtig måde at være dreng og pige på. Det bør være i alles interesse, at alle børn klarer sig godt ved folkeskolens afgangsprøve. Den kønsmæssige skævvridning skal ændres! Den går også ud over pigerne, som i stigende grad får stress og angstdiagnoser – måske fordi det forventes, at de skal klare sig godt hele tiden?

Læreruddannelsen mangler et obligatorisk modul på læreruddannelsen i normkritisk pædagogik. Derudover mangler der efteruddannelse til alle de lærere, der allerede nu har deres gang i folkeskolen. Lad os derfor sikre, at Danmark tager et ambitiøst skridt og ændrer karaktergabet mellem drenge og piger i folkeskolen. Vi har brug for politisk handling, så politikerne sikrer lige muligheder til alle børn og unge, uanset køn. Køn må aldrig være en begrænsende faktor for den enkeltes liv og muligheder i Danmark.