Det er vigtigt, at unge får ordentlig kendskab til seksualundervisning og normkritik, da forståelsen for forskellighed er grundstenen i vores demokrati, skriver uddannelsesordfører for Enhedslisten Rosa Lund i dette indlæg.
Arkivfoto:: Finn Frandsen

Det er vigtigt, at unge får ordentlig kendskab til seksualundervisning og normkritik, da forståelsen for forskellighed er grundstenen i vores demokrati, skriver uddannelsesordfører for Enhedslisten Rosa Lund i dette indlæg.

Debatindlæg

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Rosa Lund: Normkritisk seksualundervisning skal være et krav på læreruddannelsen

Eleverne får ikke tilstrækkelig seksualundervisning, og lærerne er ikke godt nok klædt på til at lede den. Det er et problem

Debatindlæg

Uge sex er ved at være ved vejs ende, og overalt i landet har temaer om krop, køn og seksualitet fyldt – ikke kun på skoleskemaet men også i mediebilledet. Siden 1970’erne har sex været obligatorisk på skoleskemaet i den danske folkeskole, og måske du selv kan huske, første gang du havde seksualundervisning. Dengang var det sikkert noget med et kondom på en banan eller en snak om menstruationssmerter – sådan var det i hvert fald for mig.

Heldigvis er vi nået videre end det, og seksualundervisningen handler nu også om grænser og køn. Men vi er langtfra i mål. Nye undersøgelser viser, at sundheds- og seksualundervisningen i folkeskolen stadig er udfordret. Eleverne får ikke den tilstrækkelige undervisning, og lærerne er ikke godt nok klædt på til at lede den. Det er et problem.

Sociale medier som Snapchat, Facebook og Instagram er en stor del af vores hverdag, og alt for mange unge bruger desværre disse medier til at krænke hinanden

Unge lever i dag i en langt mere kompleks verden, end vi gjorde for bare 10 år siden. Sociale medier som Snapchat, Facebook og Instagram er en stor del af vores hverdag, og alt for mange unge bruger desværre disse medier til at krænke hinanden, senest og størst set i den såkaldte Umbrella-sag. En af årsagerne til det er, at de unge ikke har en indlejret opfattelse af, hvad der er god opførsel på nettet, og hvor grænserne går.

Samtidig skal de forholde sig til urealistiske idealer, som giver et fuldstændig skævvredet billede af menneskekroppen, som påvirker børn helt ned til 6-års alderen.

Ligeledes er det de færreste unge (og voksne), der ved, at de har ret til deres egen krop. Det lyder måske banalt, men når vi f.eks. kigger på den måde, vi taler om voldtægt på, er alle partier enige om, at en del af løsningen skal findes i seksualundervisningen, hvor unge skal lære både deres egne og andres grænser at kende.

Sundheds- og seksualundervisningen skal altså løse mange opgaver og bliver derfor nødt til at følge med tiden. Det skal fremtidens lærere være rustede til.

I afhandlingen ’Seksualundervisning på læreruddannelsen’ fra 2014 fremlægges en række problematikker vedrørende sundheds- og seksualundervisningen. Det konkluderes blandt andet, at lærerne kan have svært ved at afvige fra stereotype kønsroller og har forventninger om, hvad ’rigtige’ piger og drenge er, ved bl.a. at kønsopdele eleverne til undervisningen samt hovedsagelig at undervise ud fra heteroseksuelle normer.

En anden undersøgelse viser, at lærerne i folkeskolen enten synes, at det er akavet at snakke om sex, eller ikke føler sig rustet til opgaven. Derfor springer de det over.

Ydermere viser en undersøgelse foretaget af Als Research i 2018, at 18 procent af skoleeleverne ikke har fået seksualundervisning på skolen eller i deres klasse. Derudover er 21 procent i tvivl om, hvorvidt det overhovedet tilbydes på deres skole. Problemet opstår dermed både i, at eleverne ikke får den nødvendige undervisning og rum til at tage snakken, og at lærerne ikke bliver uddannet godt nok til at give det.

Lige så vigtigt det er, at man lærer at beskytte sig mod kønssygdomme, lige så vigtigt er det at lære at sætte grænser og respektere andres grænser

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

De manglende værktøjer hænger uløseligt sammen med, at det udbudte fag på læreruddannelserne er frivilligt, hvorfor kun en femtedel af de studerende på læreruddannelsen tager kurset. Derfor oplever mange lærere, at de er nødt til at tage afsæt i egne erfaringer, hvilket kan medføre et enormt pres, da det for en del skoleelever er første gang, de støder på emnerne i en faglig kontekst, og det derfor kan virke pinligt eller kejtet.

Det er vigtigt, at unge får ordentlig kendskab til seksualundervisning og normkritik, da forståelsen for forskellighed er grundstenen i vores demokrati. Med problemfelter som jomfrumyten og samtykkedebatten bliver vi nødt til at give eleverne kendskab til normkritik, så de kan sætte sig imod nogle af de uhyggelige tendenser, der følger med den moderne verden, herunder digitaliseringen.

I 2013 lykkedes det Enhedslisten at få et obligatorisk modul på pædagoguddannelsen, der ruster fremtidens pædagoger til at arbejde med krop, køn og seksualitet i den pædagogiske praksis. Pædagoguddannelsen indeholder krav om, at den studerende har viden om kønsidentitet, seksualitet, ligestilling og familieformer, og at den studerende skal kunne formulere faglige mål og midler til skabelse af rum for menneskers mangfoldighed og til understøttelse af kønnenes lige muligheder.

Det er ikke nok, at det fag kun er på pædagoguddannelsen. Det skal også være på læreruddannelsen, så vi på samme måde kan sikre, at fremtidens lærere har kompetencerne til at arbejde normkritisk og respektfuldt med den nødvendige viden om køn, seksualitet og mangfoldighed.

Kondomet og bananen har selvfølgelig en vigtig og sundhedsmæssig og biologisk pointe, se bare på boomet af kønssygdommen klamydia. Men lige så vigtigt det er, at man lærer at beskytte sig mod kønssygdomme, lige så vigtigt er det at lære at sætte grænser og respektere andres grænser. For vi ser forskellige ud, tænker forskelligt og føler forskelligt, men er alle sammen en del af et samfund, hvor vi der netop er plads til forskellighed.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Og hvis ikke den danske folkeskole skal være med til at løfte det ansvar og den viden, hvem skal så?


  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden

Annonce