Da jeg i sin tid skulle vælge, hvor jeg ville tilbringe den dag, Latinamerika markerede som 500-årsdagen for Christoffer Columbus’ ankomst til Latinamerika – det var 12. oktober 1992 – besluttede jeg at tage til Cuzco i Peru. Det blev en helt speciel og gribende oplevelse, for mens regionens regeringer hejste flag, holdt skåltaler og pyntede op som en officiel hyldest til Colombus og hans såkaldte opdagelse af Den Nye Verden, vandrede Cuzcos indianske befolkning tavse ned fra de omgivende bjerge og samledes til fem minutters sorgfuld stilhed på byens plads.
For dem var der overhovedet ikke noget at fejre. Tværtimod. Columbus og hans spanske conquistadores blev begyndelsen til enden for mange af Latinamerikas oprindelige folkeslag, og for resten indledtes en æra, hvor de blev slavegjort, set ned på og ydmyget i flere hundrede år. Forskellen på, hvordan folk i de samme lande opfattede 500-årsdagen, var enorm.
