Debatbølgerne omkring det danske skattetryk går ofte højt, og jeg indrømmer gerne, at jeg som selvstændig ville sætte stor pris på at skulle betale noget mindre i skat. Det handler på ingen måde om, at jeg ikke gerne vil bidrage til fællesskabet, men at man godt til tider kan blive frustreret over at knokle så hårdt og løbe så mange risici for så blot at se størstedelen blive ædt op af skatter.
Jeg kan derfor blive frustreret, når jeg skal høre på dele af venstrefløjen afskrive dette som ’rigmandsklynk’, for jeg er ikke rigmand. Ja, jeg tjener mere end gennemsnittet, men jeg har ikke formuer, der gør min hverdag risikofri. Jeg skal knokle for at sikre fremtiden for både mig selv og mine nærmeste.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

