Socialdemokratiet vil i valgkampen slå på, at det er et grønt parti, og at klimaudfordringen er vores mest presserende problem. Socialdemokratiets leder og statsministerkandidat, Mette Frederiksen, sammenligner, hvordan hendes generation blev præget af de store omvæltninger for 30 år siden, da bl.a. Berlinmuren faldt, med nutidens unge, for hvem klimaforandringer er afgørende og definerende for deres udsyn og politiske engagement.
1. maj lovede Mette Frederiksen i Aalborg, her citeret fra DR: »Hvis vi danner regering efter næste valg, skifter vi retning. Vi vil indføre en klimalov med bindende mål. Vi vil gøre Danmark fri af fossile brændstoffer tidligere, end målet er i dag, og vi vil indføre afgifter på plastik, for vi skal af med det. Og vi vil have mere fri natur i Danmark. Det er tid til et grønt Danmark«.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
