Bacheloropgaven. Den sidste sprint i de tre første år på uni. Eller sprint og sprint. Mit og min makkers forår mindede mest af alt om kapgang. Primært på grund af opgaveformatet: Ideen er, at man skal fremstille en form for akademisk bouillonterning i overstørrelse bestående af teori, metode, analyse og så lidt ekstra fyld. Det hele kulminerer i et mundtligt forsvar af det videnskabelige unikum, der er blevet til i processen.
Forsvaret er den eneste nervepirrende del. Selv efter hvad der føles som en livstid af mundtlige prøver og præsentationer, bliver jeg ramt af et solidt adrenalinkick og supplerer gerne op med kaffe, til mine hænder kun lige netop kan ligge stille på det grønne bord.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

