Debatindlæg afAi Weiwei

kinesisk samtidskunstner og aktivist

Selv om et brutalt diktatur måske vil holde længere end Hongkongs unge demonstranter, kan det aldrig vinde. Det er menneskets natur at have idealer og føre dem ud i livet.

Ai Weiwei: Nogle spørger: Kan Hongkongs demonstranter vinde? Mit svar er, at hvis de fortsætter, kan de ikke tabe

29. juni. En 21-årig kvinde skriver noget på væggen i en trappeopgang i et boligkompleks i Fanling i det nordlige Hongkong.

»Kære borgere i Hongkong: Vores kamp tager tid, så vi må passe på, at vi ikke mister modet. Vi må insistere på, at lovforslaget bliver trukket tilbage, at regeringens uretmæssige stempling af vores protest som ’oprør’ bliver stoppet, at tilbageholdte demonstranter frigives, at Carrie Lam træder tilbage, og at politiet bliver hårdt straffet. Jeg har besluttet at ofre mit lille ubetydelige liv til støtte for de krav, der kommer fra 2 millioner af jer!«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad
PodcastSe alle
’Håndholdt panserværnsgranatkaster RPG-7V’. ’Kalasjnikov-automatgevær AK-74’. ’Offensiv håndgranat RGD-5’. Det er nok de færreste børn i 8. klasse, der ved, hvordan de våben skal bruges, hvad de hedder, og hvordan de virker rent teknisk. Men det gør børnene på skolen på den russiske ambassade i København. Her, blandt pæne lejligheder og store huse på Østerbro, er læren om de tre våben blot en brøkdel af det militære stof, børnene undervises i. Politikens journalist Sigrid Debois Reuss har gennemgået hundredvis af sider i en række dokumenter fra den russiske skole i København for at kortlægge, hvad der foregår inden for skolens mure.

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her