Brystvorter, baller, nøgne børn og ammende kvinder har længe været forbudt på de sociale medier – nu er censurturen kommet til maver.
21. maj kom jeg i ’facebookfængsel’. Min konto blev simpelthen lukket, fordi jeg havde postet et billede af en dejlig frodig mave med strækmærker, folder og former. Opslaget var postet for at bryde med billedet af den perfekte kvindekrop, og mens kvinder i alle former likede og kommenterede opslaget, fjernede Facebook det i al hast, som var det vold eller porno at se en bar kvindemave, fuld af folder og helt uden antydningen af mavemuskler eller dårlig samvittighed.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

