Fredag udløber fristen for at byde på den landsdækkende public service-radiokanal med fokus på kultur. Det er den kanal, som de fleste forventer, at Radio24syv fortsætter på. Det vil sige, at når de i Slots- og Kulturstyrelsen fredag åbner deres post, finder de sandsynligvis et bud med kærlig hilsen fra Radio24syv. I postbakken ligger der desuden mindst et bud mere – nemlig fra os.
Vi under gerne Radio24syv og deres lyttere, at kanalen kan fortsætte. Men når vi – ni danske radiostationer i både storby og provins og en lang række fremtrædende kultur- og undervisningsinstitutioner sammen med en række ungdomsorganisationer – alligevel har fundet sammen om ønsket om at skabe en radiostation, er det selvfølgelig, fordi vi mener, at vi har noget særligt at tilbyde.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
