Nu er vores eneste kritiske radio i hele landet lukket. Radio24syv. Og ikke nok med, at de kunne levere kritisk radio, deres journalistik var generelt set noget af det mest dybdeborende og kritiske i hele landet. Men sådan noget skal jo lukkes – for er noget godt i det offentlige, altså bare noget, der faktisk fungerer i det offentlige, så skal det lukkes. Skoler, daginstitutioner, den offentlige transport og andet i det offentlige, der fungerer helt elendigt, får lov til at bestå.
Men nu er RadioTulle (Radio4) kommet til, og så er alt jo godt. Kristian Thulesen Dahl fik sin radiostation hjemme i Jyllands-land. Jeg synes, det skriger til himlen, at vi kan have en person som Kristian Thulesen Dahl til at repræsentere Danmark. At man forhåner god dansk public service, forstår jeg ikke noget af i de her ’fake news-tider’.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
