Med jævne mellemrum oplever vi en engageret kritik af kritikken, ikke sjældent forårsaget af en dårlig anmeldelse. Senest her i avisen i forbindelse med operaen ’Lille soldat’ af komponisten Niels Marthinsen, som Thomas Michelsen anmeldte 4. november. To hjerter valgte Michelsen at tildele denne nyproduktion på Den Fynske Opera.
Når det sker, slår kolleger ring om de udsatte kunstnere og mobiliserer lige dele kampråb og trøstende ord på de sociale medier. Kan vi overhovedet bruge kritikken til noget? Ikke til ret meget – faktisk ikke til noget som helst, skriver de oprørte kunstnere, der får udløb for opsparet frustration i det kollegiale rum på Facebook.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
