Jeg kan ikke lade være med at føle, at vi som virksomhed har gjort noget helt rigtigt, når jeg en ganske almindelig eftermiddag omkring kl. 16 kan gå igennem vores normalt så travle kontor og se, at stort set alle computere er slukket, og medarbejderne er gået hjem.
Sådan bør det være. Jeg vil hellere møde mine medarbejdere og deres børn i den lokale idrætshal om eftermiddagen end at se dem fortravlede foran computeren, når jeg går hjem. Danske børnefamilier hører til dem, der arbejder allermest i hele Europa. Det betyder også, at vores børn er dem, der tilbringer mest tid i institution. Faktisk er der heller ikke noget andet europæisk land, hvor forældre og børn under tre år er adskilt så meget, som det er tilfældet i Danmark.
Derfor kan jeg ikke lade være med at blive en smule træt, når medierne igen og igen flyder over af historier om succesfulde iværksættere, der udbreder, hvordan de har knoklet røven ud af bukserne, ofte 80-90 timer om ugen, sovet på kontorgulvet og undværet deres familier, mens børnene er små – alt sammen for at skabe den forretning, de har.
Som en farfar, der igen og igen fortæller historien om dengang, han gik i korte bukser i snevejr, retfærdiggør de deres egen velstand med det afsavn, de led engang.
Jeg forstår godt iværksætternes behov for at dramatisere deres egen situation. I bedste fald er det en god historie. I værste fald skaber det en syg kultur på arbejdspladsen, som presser de i forvejen hårdtprøvede børnefamilier, og det afskrækker i sidste ende potentielle iværksættere fra at gå i gang med i iværksætteriet.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Deltag i debatten nu
Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
Skriv kommentar