Klimakrisen er måske vor tids største globale udfordring. Den viser, at globale udfordringer kræver fælles globale svar. Derfor er det fremragende, at Danmark har verdens måske mest ambitiøse klimalov. Men det er beskæmmende, hvis Danmark samtidig løber fra sine løfter til udviklingslandene om at bidrage til at løse klimakrisens fælles udfordringer. Særligt, fordi klimakrisen er skabt af rige lande som Danmark, men rammer fattige mennesker i fattige lande langt hårdest.
Danmark har sammen med resten af de rige lande forpligtet sig til at give ’nye og additionelle’ midler til den grønne omstilling i udviklingslandene. Ved klimatopmødet i København i 2009 blev det aftalt, at de rige lande samlet skal give 100 mia. dollars til klimabistand til udviklingslandene, Danmarks andel er 5 mia. kr. i 2020.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
