Hver morgen, når jeg vågner, tjekker jeg de seneste tal for nye smittede, udskrevne samt døde patienter. De seneste tal viser, at dødstallet nu har rundet 565 efter 3 ugers epidemi.
Jeg har boet i Kina i snart 10 år og har siden 2013 arbejdet for en større dansk virksomhed i Shanghai, hvor jeg bor med min kinesiske hustru. Dagligdagen i millionbyen er på alle måder anderledes end normalt. Der er ingen panik, og folk virker rolige, men de seneste uger har stort set alle i Kina holdt sig inden døre for at undgå at blive smittet og mindske spredningen af coronavirussen.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

