Har du hørt en loppe gø? Udtrykket var det frækkeste, vi piger kunne sige på min skole i Aarhus, en pigeskole styret med hård hånd af lærerinder. I midten af 50’erne brugte vi det, når vi fnisende ville tilkendegive, at det var godt nok sindssygt. Det var det groveste, vi sagde dengang. Det virker uskyldigt i dag.
Udtrykket randt mig i hu, da jeg læste debatindlægget ’Udkanten må genopfinde sig selv fremfor at klage over sin undergang’ skrevet af forfatteren Jacob Skyggebjerg (1.3.). Forfatteren bruger meget fine ord som ’præapkalyptisk’ om det samfund, han mener, vi er på vej ind i. Et samfund, påstår han, der lider af åndenød, og som gispende må finde på nye muligheder for at overleve.
