Jeg tror, jeg er ved at udvikle gæller. Vi har levet under vand, regnvand, i et halvt år og en hel vinter. Naturen synes at være godt gal eller i hvert fald temmelig sur, selv om vi trods alt har passeret 1. marts og set en lille annemone. Hvad var det dog, der skete?
Nu kæmper vi så med coronavirus. Naturen bider fra sig. Klimakatastrofer. Arternes massedød. Fugle, der tjekker ud. Bier og blomster, der siger farvel og tak. Regn og regn.
Vores forhold til naturen er ikke så romantisk for tiden. Hvor er den sne, som faldt i fjor? Menneske og natur har nok altid været på kant, men der har også været en balance. En gensidig respekt, måske ligefrem kærlighed. Mennesker havde sans, ikke kun for naturens storhed, men også for dens skønhed. Montaigne talte om ’vores moder, Naturen’. En favn at hvile i, både tryg og farlig.
Nu er der krig. Menneske mod Natur, Natur mod menneske. Krigen er kommet så vidt, at selve ordet Natur er på vej ud af vores sprog. Vi forstår og respekterer ikke naturen som natur, som noget levende med det strejf af hellighed eller i hvert fald skønhed, som alt levende har. Naturen forstås som teknik, forretning, fabrik. Hvad hedder et stykke natur i balance? Det hedder et økosystem. Og denne systemtænkning er til stede langt ind i de grønneste miljøforkæmperes rækker. Har vi sans for naturens skønhed?
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind
Skriv kommentar