Bent Dahl Jensenhar delt denne artikel med dig. Som abonnent kan du frit dele artikler med familie og venner - det kræver kun, at de logger ind eller opretter en profil.


Bent Dahl Jensenhar delt denne artikel med dig. Som abonnent kan du frit dele artikler med familie og venner - det kræver kun, at de logger ind eller opretter en profil.

Fødselsdagstilbud: Prøv Politiken resten af året for 142 kr.

Debatindlæg afAmina Bibi Safi

Studerende

Tingbjerg har givet mig en vidunderlig, tryg barndom. At politikere og debattører kan finde på at se skævt til mit barndomsland, går over min forstand.

Det er mere logisk at kalde Danmark for en ghetto end at stemple Tingbjerg som et ghettoområde

Da jeg var lille, var et af mine yndlingssteder en kæmpestor, grøn græsplæne med en helt nyrenoveret legeplads. For enden af græsplænen stod et blommetræ. Jeg klatrede tit op i det og samlede så mange blommer som muligt i min kjole. Bagefter sad jeg på den store græsplæne sammen med mine søskende og spiste store, grønne, umodne blommer, indtil vi fik ondt i maven.​​

Jeg vil tro, at jeg deler det barndomsminde med mange andre danskere. Den slags foregår i parcelhushaver i hele landet, men mit æbletræ stod i Tingbjerg; et af de boligområder, som politikere og debattører har stemplet som ghetto.

Bent Dahl Jensenhar delt denne artikel med dig. Log ind eller opret en profil, for at læse den.

Opret profilHar du allerede en profil?Log ind her
PodcastSe alle

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her