Coronakrisen har vist, hvilke ressourcer vi rent faktisk har, når truslen er stor nok og akut nok. Vi har set, hvad vi formår, når vi puljer kræfterne og arbejder sammen. Coronakrisen har da heller ikke fået det danske samfund til at ryste på hænderne nu, hvor vi skal håndtere den økonomiske krise, der synes at kunne rumme helt uset alvorlige udfordringer for os selv og vores handelspartnere.
Det er opløftende, at vi nu, hvor vi løfter blikket ind i fremtiden, klart hører et budskab fra danske virksomheder, partier og civilsamfundet om, at vejen til genstart af den danske økonomi ikke bare skal være vækst- og jobskabende. Den skal også være grøn.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
