Det er de svageste, der nu skal være de stærkeste. Det siger statsministeren. Som en gammel knark på 76 år må jeg formode, at jeg i denne tid er en af de svage. Og jeg vil jo hjertens gerne være stærk.

Jeg følger til punkt og prikke alle sundhedsfaglige anvisninger. Jeg vasker hænder og spritter af i et væk, ser nærmest ingen mennesker og i givet fald kun udendørs og på behørig afstand. Og jeg smutter pligtskyldigst i en stor bue uden om de frejdige unge mennesker, der går i flokke på fortove og stier, når jeg er ude på mine daglige ture for ikke at falde helt af på den kropsligt.