Det er svære tider for de danske tandlægepatienter. Nedlukningen af landets tandklinikker kommer til at få store konsekvenser for patienterne i form af manglende forebyggelse og diagnosticering. Der er nemlig påvist tydelige sammenhænge mellem sygdomme i mundhulen og sygdomme andre steder i kroppen. Oplagt at nævne i denne sammenhæng er parodontitis, som er en infektion i tandkødet og knoglen omkring tænderne, som rammer 40 procent af den voksne befolkning. Der er påvist sammenhæng mellem parodontitis og sukkersyge, Alzheimers, Parkinsons, for tidlig fødsel, for lav fødselsvægt, leddegigt, akut myokardieinfarkt, slagtilfælde, kol, psoriasis, osteoporose for blot at nævne nogle.
Kort sagt er den danske tandpleje på vej til at blive ødelagt og dermed også den tandsundhed og de vaner, vi har brugt mange år på at bygge op.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

