Debatindlæg afNiels Ivar Larsen og Jens-Martin Eriksen
Talspersoner for netværket Fri Debat
I ikkepolitiske fællesskaber må der begribeligvis i et frit civilsamfund være plads til dissens og diversitet, ikke kun politisk, men også kulturelt, religiøst, seksuelt og sprogligt.
Netværket Fri Debat:Levede Det Danske Akademi op til sit navn som elitær institution, var det i stand til at rumme ideologiske modsætninger
Lyt til artiklen
Henter...
Kommentatorer og flere akademimedlemmer har ikke været i tvivl: Det var en tragisk ’deroute’ og i værste fald et grundskud for det fornemme Danske Akademi, da fire fremtrædende forfattere i sidste uge tog deres gode tøj og gik – overvældet af ubærligt ubehag over, at deres akademikollega Marianne Stidsen har udtrykt synspunkter om aspekter ved #MeToo-bevægelsen, som de finder «uhyrlige«, og især fordi de blev offentliggjort med en eksplicit angivelse af Stidsens tilknytning til akademiet.
At Stidsen også er ubekvem for andre i akademiet, ved vi fra lækkede papirer, herunder en opfordring fra en række andre akademimedlemmer om at trække sig – en læk, der i øvrigt indebærer, at akademiets selvpålagte regler om tavshedspligt omkring interne forhold er brudt.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
USA har efterladt forurening i Grønland, der er mere omfattende, end det tidligere har været fremme. Det viser en kortlægning, som Politiken har foretaget af USA’s mindst 36 tidligere baser og militære installationer på verdens største ø. Flere hundredetusinde liter dieselolie, mange tusind tons farligt eller forurenet affald, millioner af liter lavradioaktivt spildevand, miljøgifte og tungmetaller er efterladt i den grønlandske natur. Forureningen skader muslinger og andre havdyr. Nu vil USA tilbage til flere af baserne.
