Der er gået klimasnak i coronakrisen. Og det virker, som om der er ved at brede sig en konsensus om, at coronakrisen vil føre til klimapolitik. Men jeg ved simpelthen ikke, hvorfra folk downloader den ide, at krisen vil kunne bruges til at kickstarte en grøn omstilling. For den rummer alt det modsatte. Den er er en perfekt undskyldning for at nøle og snakke mere end at handle. En anledning til at gøre mindre end det ingenting, som sker lige nu. Nationalt og globalt.
Før coronakrisen ramte verden, så den klimapolitiske situation generelt meget dårlig ud. Jo, der blev snakket en masse, i Danmark f.eks. om ladestandere til elbiler. I sidste års finanslov blev plastikposerne i supermarkederne lidt dyrere, og der blev givet en hel masse penge til grønne investeringer i en fremtidsfond.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
