Når vi økonomer udviser utålmodighed i forhold til at genåbne Danmark, handler det ikke kun om synet af røde tal på bundlinjen og aktietab. Det handler i højere grad om de følger, som konkurser og arbejdsløshed har på danskernes helbred og velbefindende. Dette indlæg handler om én af de størrelser: partnervold. Et globalt problem, som WHO kalder den mest udbredte, men mindst rapporterede overtrædelse af menneskerettighederne.
Siden Danmark blev lukket ned, har kvindekrisecentre oplevet en markant stigning i antallet af henvendelser om partnervold. Det er desværre ikke overraskende. Vold i hjemmet er den hyppigste form for vold, som danske kvinder oplever, og det skønnes, at cirka 38.000 danske kvinder hvert år oplever fysisk partnervold.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
