De københavnske gader er støvsuget for turister, og museer, restauranter og andre kulturinstitutioner har lukketskilte i døren. Selv om dele af samfundet så småt er ved at genåbne, er der fortsat meget stille mange steder i hovedstaden. Situationen med coronavirussen er stadigvæk voldsom i mange dele af verden, så turisterne valfarter ikke til København, som vi kender det. Det er en situation, som formentlig kommer til at vare år frem, og som måske endda ændrer vores rejseadfærd fremover.
I det sidste par år har turismen været i høj vækst i København. En udvikling, der både har understøttet en rig oplevelsesøkonomi med blandt andet en mangfoldig mad- og kulturscene og givet bange anelser om tilstande som i Venedig, Barcelona og andre europæiske storbyer, hvor overturisme har ødelagt både lokallivet og rejseoplevelsen.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

