Lever vi i en bananrepublik? På mange måder et voldsomt spørgsmål. Danmark udråbes år efter år som et af verdens mindst korrupte samfund. Vores tillid til hinanden er rørende høj. Borgerne stoler på myndighederne. Myndighederne stoler på borgerne. En lille global solplet af det stof, drømmen om lov og orden er gjort af.
Og dog, for i denne uge blev hærchef Hans-Christian Mathiesen dømt til 60 dages ubetinget fængsel. Knib dig i armen, så det gør ondt. Jeg mener det! Tag højre hånds negle og tryk til i venstre arm. Gerne omkring biceps. Hårdt og så længe, at blodet siver fra de små fine kar og giver et blåt mærke. Gør det, for det er så skelsættende, at det kan være svært at forstå, at det er virkelighed.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
