Debatindlæg afERIK RASMUSSEN,

STIFTER AF TÆNKETANKEN SUSTAINIA

Klima- og coronakampen levner få handlemuligheder. Vi er tvunget til at eksperimentere os til løsninger og acceptere fejl som en nødvendig læring. Det sætter Danmark i en mulig vinderposition, hvis vi ellers kan enes om eksperimenterne.

Tænketanken Sustainia: Danmark har chancen for at blive et laboratorie for globale løsninger

Lyt til artiklen

Den største lighed mellem klimakrisen og coronakrisen er manglen på løsninger og forberedelse. Sådan burde det ikke være, eftersom eksperter gennem årene har advaret stærkt mod en acceleration af såvel klimaforandringer som udbruddet af stadig farligere pandemier. Nu er verden så ramt af begge kriser i et omfang og med en styrke, der udfordrer alt, hvad vi tidligere har lært og erfaret om samfundsudvikling og krisestyring. Ingen lærebøger, ingen videnskabelige studier, ingen økonomiske modeller eller nok så mange års erfaringer med politisk lederskab etc. kender svarene på så komplekse problemstillinger som klimaforandringer, dramatiske tab af biodiversitet og pandemier m.m. – og slet ikke, når de sker og forstærker hinanden samtidigt.

Menneskeheden kan sammenlignes med en kræftpatient, der ikke længere responderer på de kendte behandlinger, men må ty til eksperimenterende indgreb. Det skyldes ofte, at sygdommen blev erkendt for sent og nåede at sprede sig for meget. Forenklet udtrykt kan der trækkes visse paralleller til kampen mod klimaforandringer og coronavirus. Her har vi også overhørt advarslerne for længe og er i mellemtiden løbet tør for effektive behandlinger. Derfor er vi nu tvunget til at eksperimentere.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her