I tre måneder har jeg levet med udgangsforbud og karantæneregler, der gør, at min familie ikke kan tjene penge eller færdes frit. Vi skylder penge til vores udlejer, og vi har ikke penge til at købe mad. Jeg er blevet nødt til at sende min seksårige datter hen til min tante, for jeg kan ikke længere skaffe hende flere måltider om dagen. Det er næsten en måned siden, jeg har set hende. Jeg savner hende meget og er bekymret for, hvordan hun vil reagere på at være væk fra mig i lang tid. Men jeg har ikke noget valg.

Min skole er lukket på ubestemt tid på grund af covid-19. Kun elever, der har en computer, kan deltage i onlineundervisning. Jeg har hverken en computer eller internet herhjemme.