Blandt de første, der så, at det luftige ord ’race’ er en social konstruktion, var den sorte amerikanske sociolog og historiker W.E.B. Du Bois (1868-1963). Grænsen mellem sort og hvid hudfarve blev markeret af det, Du Bois kaldte ’the color line’, som ingen overtræder ustraffet. Forestillingen om race skyldes fordomme, der skal begrunde samfundsskabte sociale og kulturelle skel som naturgivne, mente han. Race er bare den slagskygge, racismen kaster.
Du Bois havde ingen genetiske, men nok sociologiske beviser. Men efter afkodningen af det menneskelige genom i løbet af 2010’erne kunne biokemikeren John Craig Venter, projektets drivende kraft, kun gentage, hvad W.E.B. Du Bois sagde mere end 100 år før: »Race er et socialt begreb, ikke et videnskabeligt«. Der findes ingen menneskezoologi.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


